|
UDDANNELSEN |
|||
|
MYTE • DANS • RITUAL Fortælling • Rituel dans Få kontakt til den skabende impuls. Bliv fortrolig med folkekunstens mundtlige tradition i
fortælling dans og sang og bliv en god formidler.
UDDANNELSEN - har eksisteret siden 1995 på Vestjyllands Højskole. Uddannelsen har været en videreuddannelse for lærere, pædagoger, præster, sognemedhjælpere, psykologer, terapeuter og kunstnere, men først og fremmest for mennesker, unge og ældre, der ønsker en bedre indsigt, kontakt til egen kreativitet og hjælp til at finde et skabende udtryk for denne kreativitet.
Gennem det praktiske, mere håndværksmæssige giver uddannelsen også kendskab til hovedtræk i vor egen kultur, vore egne rødder i det nordiske, græske og i kristendommen.
Vi nyder ofte godt af gæstelærere og kunstneriske oplevelser som skolen løbende arrangerer. I det hele taget er vi en del af et levende højskolemiljø, hvor kunst, dans, teater, musik og økologi er i højsædet. Og med et køkken der serverer nær guddommelig mad.
Uddannelse strækker sig over 2 år med 3 uge-kurser og 1 weekend-kursus om året. Hvert kursus vil kræve forberedelse af deltagerne. Litteratur, der skal læses og opgaver, der skal arbejdes med. Deltagerne kommer fra hele Skandinavien. Der er gennemsnitlig 22 på hvert hold. MYTENS VISDOM
Myter er menneskehedens urfortællinger, svar på de grundlæggende spørgsmål som ethvert menneske, til alle tider, må stille sig omkring liv, død, kærlighed.
FORTÆLLINGEN
”I begyndelsen var historien” (Karen Blixen). STEMMENS KRAFT Hvert menneske kan gå på opdagelsesrejse i sin stemme og derved skabe kontakt til sin indre kerne og sine ressourcer. Det drejer sig om at opnå et udtryk i balance med sig selv. Vi vil arbejde med åndedrættet og resonans og mærke hvad der sker, når vi lader impulserne komme fra kroppen. Vi vil udforske fire basale stemmekvaliteter og mærke vibrationen, energien, og hvordan hver kvalitet resonerer i vores stemmer og kroppe. Vi vil arbejde kropsligt med alle de lyde man kan lave med stemmen - både de smukke og de grimme - med humor, inderlighed og sanselighed. Herigennem får vi mulighed for at udvide vores kunstneriske og menneskelige udtryksmuligheder.
DRØMMEN - som vejviser. Drømmene taler det samme billedsprog som myter og eventyr. Gennem fordybelse og meditation integrerer vi vore drømme og lader dem indgå i den skabende proces.
RITUEL DANS - at danse livet
Dans, som vi kender den i dag, den nordiske balladedans, den afrikanske, salsa, eskimoernes trommedans, alt sammen har det rødder i den rituelle dans.
Selve den rituelle dans skabes mens vi danser.
DANS Jorden eller gulvet er vores faste dansepartner, og dansen begynder i fødderne. | |||
|
Herunder datoer til alle – og hovedemne til de første 3 kurser. |
|||
|
2010 |
|||
|
Oktoberkursus 16. - 22. oktober 2010 |
|||
| |
|||
|
2011 Nyt uddannelsesforløb |
|||
|
BALDER OG HVIDE KRIST 15. - 21. oktober |
|
||
| |
|||
|
2012 |
|||
|
SKABELSESRITUALER 11. - 17. februar |
I dansen stiller man sig på livets side og styrker livskræfterne både i sit eget og i det fælles liv. Vi arbejder ud fra den nordiske og den kristne skabelsesberetning. Vi lægger vægt på, at de også rummer den kvindelige visdom. I Norden lagt i VØLVENS SANG. På græsk hedder hun SOPHIA, på hebraisk HOKMA, som betyder kunstnerinde – at være skaber. |
||
| |
|||
|
FRUGTBARHEDSRITUALER 25. - 29. april |
Vi arbejder også med kristendommens livstræ – der ”Skyder af korsets rod”. Med slangen fra Paradiset og fuglen, der er den helende ånds hvide due. |
||
| |
|||
|
Sommerkursus (specialbrochurer for disse kurser fås på højskolen). |
![]() |
||
| |
|||
|
2013 |
|||
|
16. - 22. februar |
|||
![]() |
![]() |
||
|
Brita Haugen: |
Michael Kirkegaard: |
||
| |
|||
Katrine Faber: |
|
||
|
|
|||
|
På Vestjyllands Højskole er der højt til loftet både ude og inde. Vi er en moderne grundtvigsk folkehøjskole. Vi dyrker fællesskab, faglighed og personlig fordybelse. Lærerne er aktive kunstnere og udøvere af deres fag. Skolen ligger i det smukke Vestjylland, tæt ved Ringkøbing og det vældige Vesterhav.
Overvejerdu at begynde uddannelsen, så henvend dig til Vestjyllands Højskole for nærmere oplysninger. E-mail: kontor@vestjyllandshojskole.dk |
|||
| |
|||
|
|
|||