|
FORTÆLLE - FOREDRAGSARRANGEMENTER |
|
|
|
Søndags Politikken skriver om Brita Haugen: " En fabelagtig
fortæller er hun. En formidler af den mundtlige tradition, hvor sproget
igen bliver kød og blod. Med sin fortælling gør hun atter den fælles
historie til fælles ejendom. Som de gamle nordiske skjalde gjorde det, har
hun i årevis rejst rundt i Skandinavien som fortæller og danser.
Højskoler, kirker, folkeskoler, gymnasier, forsamlingshuse og i
forbindelse med kurser, overalt har hun trukket fortiden frem og gjort den
levende. Brita Haugens personlighed er stærk, og hun kombinerer den med et
dybt kendskab til myten og menneskesindet." (Niels Stensgaard)
|
|
|
FORTÆLLENDE FOREDRAG
Aktuel med:
|
|
INNANA
– og den mørke søster
|
Myten, der kan spores tilbage til 7.000 år f.Kr er den
gamle sumeriske Innana-myte, der har fascineret mennesker til alle
tider, som en dugfrisk, aktuel historie.
Senest er de gamle lertavler blevet oversat af Susanne Brøgger.
Sumerernes rige var landet mellem floderne Eufrat og Tigris det
nuværende Irak. Her lå det Paradis som blev udgangspunkt for hele
vor kultur, med de tre store religioner: Jødedom, Kristendom og Islam.
Inanna var gudinde over himmel og jord. Hendes templer fandtes overalt
i det sumeriske rige.
Jeg fortæller myten, sætter den ind i en historisk og aktuel
sammenhæng.
Historien om Inanna rummer forbavsende megen visdom om det at være
menneske.
En fortælleaften koster kr. 4.000,- + transport
|
|
|
PENELOPES STEMME
- en ydre og en indre rejse

Foto: Kirsten Klein |
Fortælleaftenen bygger på min bog "Penelopes Stemme"
"- Min krigs Odyssé og min hjemfart er nært forbundet med hans"
En odysse, er en rejse, den mest indlysende, arketypiske metafor
for livet her på jorden.
Fortællingen følger Odysseus på hans klassiske rejse sådan som
Homer beretter den.
Tyve år var han på rejse, før han endelig fandt hjem. Mange har brugt
længere tid end han. Nogen fandt aldrig vejen hjem.
Først er Odysseus ti år blandt mænd i den Trojanske krig. Den
tiårige hjemrejse der følger bliver et symbolsk udtryk for
bevidstgørelse af og forsoning med det kvindelige indtil han
endelig kommer til sin hjemø Itaka og kan mødes med Penelope, der
har ventet ham i alle år.
Men hvad skete der med Penelope, mens hun ventede?
Var hun også på rejse, en indre mens han for derude?
Fortællingen inkluderer Penelope på en ny og underfundig måde i
Brita Haugens beretning og tydning af Homers gamle tekst og dens
visdom.
En fortælleaften koster kr. 4.000,- + transport |
|
|
FRA ASATRO TIL KRISTENTRO |
Fortælleaftenen bygger på min bog "Vølvens Stemme"
"- Den nordiske grundfortælling"
I mytens billedsprog beretter grundfortællingen om
folkets erfaringer med de store livstemaer fra fødsel til død.
Med afsæt i fortælling fra den nordiske myteverden belyses vore
forfædres forhold til naturen, til livet, til undergang
og død. Deres etik. Deres håb.
N.F.S. Grundtvig anså ethvert folks grundmyter for at være det
vækstlag, de spørgsmål og den længsel, hvorpå Kristus var svar og
opfyldelse.
Det fortællende foredrag er også velegnet til en konfirmand-
forældreaften med samtale. Det er min erfaring at konfirmanderne
også gerne vil spørge og deltage.
En fortælleaften koster kr. 4.000,- + transport |
|
|
FOR BØRN OG UNGE I ALLE ALDRE
Fællesarrangementer i kirker.
"De historier du hører, er ligeså vigtige, som de
gener, du har fået.?" (Jan Kjærstad).
|
|
Arrangement før jul, påske og pinse i kirken, hvor historien til den
pågældende højtid fortælles. På en for alderstrinet vedkommende måde.
Er det en enkelt klasse eller to eller en homogen forsamling af mere
jævnaldrende der har hørt fortælling, kan fortælletimen fortsætte med
en samtale om eksistentielle emner i relation til det, der er hørt ud
fra en kristen livstydning. Emnet kunne f.eks. være døden, himmel og
helvede, det gode og det onde, de ti bud. Altså grundlæggende etiske
spørgsmål, som man udmærket kan tale om med børn i alle aldre.
|
 |
|
Fortællingen om Jesu Opstandelse for 4. klasses elever i Viborg
i
Viborg Domkirke |
foto: Ole Holm |
|
|
|
|
|

|
|