|
”Sibyllen” er opbygget frit efter den svenskenobelpristager Pär
Lagerkvists roman med samme navn. Bogen blev udgivet i 1956, og blev
en slags testamente til eftertiden.
Brita Haugen, skuespiller i forestillingen, står for manuskriptet, der
er inspireret af den klassiske, græske tragedie.
”Sibyllen” bygger på gammel mytisk/religiøs visdom, men er samtidig en
helt moderne visionær fortælling. Forestillingen har det rituelle
teaters karakter af begivenhed, som den græske tragedie havde det med
en rensende effekt, katarsis, samtidig med at det rejser spørgsmål til
en moderne eksistens, helt på tidens præmisser.
”Sibyllen” er således et spænende eksperiment mellem gammel, kultisk
teaterpraksis og en helt moderne.
Forestillingen rejser spørgsmål, vækker til undren, men kender ingen
svar.
I en overgangsepoke, som den vi står i i dag, hvor såvel den europæiske
sjæl, som det historisk-politiske landskab er i opbrud, er det
betydningsfuldt at besinde sig på sine rødder.
Forestillingen rummer mytiske elementer fra både den græske og den
jødisk-kristne verden. Sammen danner de det væsentligste rodnet til det
nordiske menneske og den europæiske sjæl.
Forestillingen varer 75 minutter.
Pris: 8.000,- kr. inkl. transport.
|